Som lovet kommer her anden del af
boligreportagen som jeg viste her på bloggen i forrige uge. Denne gang er det husets flotte
spiseplads og køkken som står for skud. Som resten af huset er disse to steder også en smuk sammensætning af designklassikere, brugtfund og personlige minder.
 |
|
Spiseafdelingen er indrettet i enkel stil og med klassikere
på stribe. 7’er stolene i valnød er en bryllupsgave fra familien, og Le Klint
lampen over spisebordet fik Maj-Britt af sin mand, da de flyttede ind i huset
for 11 år siden. Bordet er fra IKEA og skabene fra ABC-reoler. Den lille barnestol
er designet af Arne Jacobsen i 1957 og har tjent sin tid i en lokal børnehave.
|
En fin udstilling på en lille Montana-reol. Skildpadderne er
lavet af hawaiiansk Koa træ, og stammer
fra et ophold på Maui. Den lille fugl er designet af Kristian Wedel tilbage i
1959 og produceres i dag af ArchitectMade.
Køkkenet blev installeret af husets tidligere ejere, men familien har lavet en del ændringer, så det passer bedre til dem.
Væggen ind til stuen er revet ned, og alle overskabe er taget ned. Det giver et
mere luftigt udtryk. De overskydende skabe, er blevet anvendt til en lille bar
ind mod spisepladsen.
En fin lille udstilling bestående af fine sivæsker
hjembragt fra Afrika og et smukt skrin med en helt speciel personlig historie.
Rosenkål er ikke bare sundt men også meget dekorativt – her
i en at Maj-Britts arvede Empire-skåle fra B&G.
Glæden over god mad kommer her tydligt til udtryk, og Claus
Meyer er én af favoritterne, når det gælder køkkenlitteratur. Skærebræt fra HK living og SoSo salt fra
Cahetu.com
Det var så et udvalg af billederne som vi tog i Maj-Britt og familiens smukke hjem. Tak for de søde tilbagemeldinger på første del af artiklen - håber I også kan lide fortsættelsen her :)
Hvis der er nogen af jer der har lyst til at dele indlægget på Facebook, så skal I være velkommen til det.
Husk også at deltage i
fredagskonkurrencen!
Heidi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for at du tager dig tid til at skrive en kommentar. Det sætter jeg rigtig stor pris på!