31. jan. 2011

En lille hylde

Efter inspiration fra Nina med bloggen Stylizimo, har jeg lige pludselig fået en lille ny hylde i mit køkken. Nu er jeg jo ret imponeret over mange bloggeres snedkerevner (deriblandt også Ninas), men mig med hammer og sav er ikke altid den bedste kombination... Men når jeg læste Ninas indlæg så kom jeg lige til at tænke på at jeg havde nogle gamle (eller brugte...) vinkasser liggende i bryggerset som måske kunne bruges - og vuuups så var en ny lille hylde på plads:) Jeg havde egentlig tænkt at male den, men er blevet glad for den lige som den er.




Kasserne passede perfekt mellem vores komfur og kaffemaskine. Jeg har længe savnet en smart løsning her, da jeg gerne vil have kopper, te, tefilter osv. tæt på kaffemaskinen. Samtidig så har jeg ikke kunne undvære alt for meget bordplads lige ved siden af komfuret. Men nu er den nød knækket - tak til Nina (som igen havde fået inspiration fra bloggen House of Svea)!




Og jeg kunne jo ikke helt lade være med at tage lidt tulipaner med på de her billeder også:)

Håber alle læsere har haft en dejlig weekend! Her hos os har det været et fantastisk vejr - nu er jeg for alvor i forårshumør:) Ha' en dejlig uge!
Heidi

27. jan. 2011

Puder med tekst - mine favoritter

Som jeg har skrevet tidligere så vil puder nok blive en genganger her i "mine favoritter", og i dag viser jeg et udvalg af puder med tekst. Jeg er jo ret svag for tekst i det hele taget i boligindretningen, og specielt puder med tekst tiltrækker altid min opmærksomhed - og her er nogle som min opmærksomhed er rettet mod lige nu:)


1. Den første pude med nostalgisk tryk er fra HM Home.
2. Puder med tekst fra togbiletter fra Strikaholic - kan købes hos www.kaiku.dk
3. og 6. "Peace" & "Love" fra Kind by nature - www.kindbynature.dk
4. Håndbroderet pude fra Fair Trade Designers, www.craftscollection.dk
5. "Nature Rules" fra byNord - kan bl.a. købes hos www.kaiku.dk
7. "Not just another day" fra Day Homes nye kollektion - www.day.dk

Så hvis du vil pifte dit hjem op med lidt tekst eller sayings, så synes jeg de her puder er nogle gode bud - håber du blev inspireret!
Heidi

26. jan. 2011

Urban Living

Som nok hos mange andre af jer, så dukkede HMs nye katalog op i min postkasse i dag. Ikke så meget nyhed over det måske, for billeder fra deres nye kollektion er jo vist rundt om på mange blogs allerede. Men det slog mig alligevel når jeg bladret i kataloget, at HM fortjener lidt ros for deres styling og billeder - så det kommer der her!

Billeder fra HM
Collage; Hallingstad

Jeg er vild med stylingen på billederne i den her collage - HM kalder denne stil Urban Living, og er vel deres bud på den lidt rå med stadigvæk romantiske stil. HMs produkter på billederne er selvfølgelig fine, men det jeg aller bedst kan lider er "locker"-skabet, trappestigen, den rå reol, stolen, trækasserne og sidst men ikke mindst badekarret - det hele sat sammen på den mest fantastiske måde. Og har overhovedet styling nogen effekt på lysten til at købe produkterne? Jeg kan kun sige JA:)

Det har ikke lykkedes mig at finde ud af hvem der er stylisten og fotografen bag disse billeder, men hvis der er nogen af jer der ved det, så giv mig gerne et praj:)
Heidi

25. jan. 2011

System på hverdagen

Når det gælder planlægningen her i huset så er jeg nødt til at indrømme at den kun kan blive bedre... Og det skal der gøres noget ved nu!! Eller det er i hvert fald intentionen... Jeg har simpelthen været i gang med min computer og printer, og nu hænger en fin (og praktisk) kalender, en ugeplan og et skoleskema på vores opslagstavle. Så skal vi bare huske at udfylde og (ikke mindst) kikke på dem:)


Vores opslagstavle er iøvrigt et haveespalier - en lidt alternativ opslagstavle, men det fungerer rigtig fint og udgør et dekorativt element i vores køkken.



Skønne tulipaner kom med hjem fra indkøbsturen i går - et dejligt tegn på at der snart er forår. Synes faktisk det allerede er ved at være lidt lysere om morgenen, så det er tydeligt at det er ved at gå den rigtige vej:) 



Hvis der skulle være noget der er interesseret i samme slags ugeplan eller kalender (eller skoleskema for den sags skyld), så send mig bare en e-mail på heidi@cousin.dk

Ha' en god tirsdag aften!
Heidi

20. jan. 2011

Knager - mine favoritter

Knager kan man efter min mening aldrig på nok af i et hjem. Man sparer sig selv for en masse rod både på gulv og diverse stole, ved at have en knage hvor tingene hører til. Knager og knagerækker er altså praktiske, men de kan også udgøre et dekorativt element i indretningen. Udvalget er efterhånden stort, og jeg har mange knager stående på min ønskeseddel (for ja, vi har brug for MANGE flere her hos os...), og her viser jeg et lille udvalg af mine favorit-knager lige nu.

1. Muutos "The Dot" er en samling af 5 knager som kan arrangeres frit på væggen. Meningen er at de skal udgøre et dekorativt element samtidig med at være praktiske. Kan fås i flere farver, men min favorit er ikke uventet de sorte. Kan bl.a. købes hos www.designdelicatessen.dk
2. Jeg er svag for de gamle svenske "knopbrädar" - og dukker der ikke et originalt gammelt svensk et op, så har HK living et udmærket alternativ.
3. Anne Black er jo efterhånden kendt for de fleste, og hendes "Flower" knager/knopper er meget populære - fås i forskellige farver og størrelser, og kan bl.a. købes hos www.boxdelux.dk
4. "Button-up" er navnet på den her knage, og som navnet tilsiger, er den udformet som en stor knap. Knagerne fra Bent Hansen fås i mange forskellige farver og udformninger, og kan bl.a. købes hos www.casanovafurniture.dk
5. Normann Copenhagens nye "Stone Hook" er lavet af sten fra Island - helt simpelt og meget dekorativt. Kan købes i Normann Copenhagens egen web-shop.
6. "Stem Hook" er fra Ferm Living, og er simpelthen bare træ beklædt med bark - lige til at skrue i væggen. Kan bl.a. købes på www.kaiku.dk
7. Hvad med en rentak på væggen? Denne knage er designet af finske Eero Himanen og er lavet af materiale fundet i de finske skove. Kan købes på www.blandet-landhandel.dk
8. Den sidste knage er måske mere til dekoration end til nytte - "Trophy Hangers" fra Phil Cuttance, kan bl.a. købes på www.designdelicatessen.dk

Så har du en væg eller to der trænger til et par knager? Håber du fik lidt inspiration her:)
Heidi

19. jan. 2011

En gren

Inspireret af den naturlige trend, så står der nu en stor gren i vores stue - næsten et lille træ... Grenen er en del af min 4-årige søns samling - han har som nævnt tidligere en større samling af grene, pinde og sten... Og så passer det jo fint at mor kan bruge det lidt til pynt:)



Som I kan se så er julepynten ikke helt ryddet af vejen endnu. Denne stjerne fik nye "klæder" inden jul, af sorte og hvide stofstrimler, og nu er den så fin at jeg ikke kan få mig til at pakke den væk...



Grenen står ved siden af vores fjernsyn, og foran fjernsynet ligger en god samling gulvpuder som er gode at have når der skal ses tegnefilm.


Jeg har også sat en samling bloklys på nogle stykker træ, så naturen er flyttet godt og grundigt ind her hos os:)

Jeg er tilbage i morgen med "Mine favoritter" - denne gang med knager og knagerækker.
Ha' en dejlig onsdag aften!
Heidi


18. jan. 2011

Tapet - og et lille tip

Når jeg tænker mig om så har jeg nok skrevet en del om tapeter her på Hallingstad, og man skulle næsten tro at jeg havde tapet på flere vægge herhjemme. Men... det har jeg altså ikke. Det skyldes ikke at jeg har noget imod at sætte tapet op, det er mere det som skal ned først som hindrer mig lidt... Men det hindrer mig derimod ikke til stadighed at falde i staver over flot tapet som jeg godt kunne tapetsere hele mit hus med:) Prøv bare at kikke med her:


Billeder fra Flügger

Billeder fra Piet Hein Eek

Billeder fra Colorama
Og så til det lille tip: Køber du BoligMagasinet denne måned, så kan du få en gratis rulle med Flüggers nye tapet, Personal Stribes, som du kan se på de øverste billeder. En virkelig flot tapet designet af Dorte Agergaard, som kan fås i flere farver.

Håber det her gav inspiration til lidt tapetsering her til foråret:)
Heidi

17. jan. 2011

Mere Guts

Jeg har vist billeder fra den dygtige svenske stylist Louise Svensson og hendes firma Guts tidligere, og hun bliver bare ved med at imponere og inspirere mig. Se lige de her billeder fra hendes portfolie - flotte produkter, skønne materialer og ikke mindst enormt flot stylet. Så tak til Louise for dejlig inspiration - glæder mig til at se endnu flere stylinger fra dig!

Billeder fra Guts, stylist Louise Svensson, fotograf Jonny Lindh
Ha' en dejlig uge!
Heidi

15. jan. 2011

En lille tavlelak opdatering...

Jeg vil bare lige lave en lille opdatering når det gælder mit indlæg om tavlelak i går. Jeg skrev at tavlelak binder på alle overflader, men det jeg ikke skrev er at der findes forskellige slags tavlelak, og at nok ikke alle binder på enhver overflade. Den jeg har brugt er en skoletavlelak fra Skovgaard & Frydensbjerg, og det er en tavlelak baseret på alkyd, og det betyder at den binder på alle glatte og rene overflader. Læs mere om skoletavlelakkenSkovgaard & Frydensbjergs katalog.

Billede lånt fra Skovgaard & Frydensbjerg
Billede lånt fra Skovgaard & Frydensbjerg

Ha' en god lørdag aften!
Heidi

14. jan. 2011

Tavlelak

Jeg har fået en dille - at male med tavlelak! Idéen fik jeg af dygtige Annaleena med bloggen Hem. Og det meste kan godt få en gang tavlelak:) Jeg har i første omgang malet nogle urtepotteskjulere, og en fem-armet lysestage som stod godt gemt inde i mit skab - nu har den fået nyt liv!




Hvorfor ikke bare male med almindelig maling? Tja, det kunne man også sagtens, men jeg synes det gode med at give det tavlelak er at det giver en fin rustik finnish, og så kan man jo også dekorere lidt efter humør - alt man skal bruge er lidt kridt. Ovenikøbet er tavlelak meget nemt at male med - det fæster på alle overflader. Minusset er dog at det lugter lidt kraftigt... 

Urtepotteskjuleren I ser ovenover har også fået lidt tekst med stempel. Og som I kan se, så har det også sneget sig en lille blå fugl ind i min stue...

Ønsker jer alle en fantastisk weekend!
Heidi

12. jan. 2011

Skamler - mine favoritter

Skamler er aktuelle i boligen som aldrig før, og de findes i utallige designs og afskygninger. Det er nu ikke fordi vi har vildt mange skamler herhjemme, og jeg har ikke planer om at købe mange nye af slagsen, men der findes bare så mange flotte skamler på markedet at jeg bliver nødt til at vise jer nogle af mine favoritter. Faktisk så kunne listen været endnu længere, men her nogle af dem jeg godt kunne gå ud og investere et par kroner i.

1. Jeg starter med en som faktisk ikke en gang er en skammel - i IKEAs sortiment så er dette et sidebord, men jeg har efterhånden set så mange stylinger der det her møbel bliver brugt som en skammel - så for mig er det en skammel:)
2. Nordals skammel i metal har er skønt retro look over sig, og er dejlig industriel - findes i mange farver og kan bl.a. købes hos www.amazingliving.dk
3. Skammelen "Stool" fra Collect Furniture er lige blevet svanemærket, og er en skøn, robust skammel som kan fås i flere træsorter.
4. Alvar Aaltos skammel kender vi alle - vi har nok alle siddet på en:) Klassikeren blev designet tilbage i 1933 og kan nu også fås i sort - perfekt! Kan bl.a. købes hos www.matterstore.com
5. Store Claus og Lille Claus fra Normann Copenhagen er to skønne og klassiske skamler - passer ind i enhver stil.
6. Tom Dixons skammel "Offcut" er næsten nået at blive en designklassiker, til trods for at den ikke er designet før i 2009. Kan bl.a. købes hos www.designdelicatessen.dk
7. Det er ingen hemmelighed at jeg er svag for Arne Jacobsen - og dermed også selvfølgelig hans skammel "Dot" som han designet i 1953. Fritz Hansen som producerer skamlen, har nu introduceret den i nye friske farver - sort, hvid, rose, orange og lime. Kan bl.a. købes hos www.casanovafurniture.dk
8. Til sidst, men ikke mindst, Dultons sammenklappelige skammel med traktorsæde. Kan bl.a. købes hos www.casanovafurniture.dk

Som sagt så kunne jeg have nævnt mange flere skamler... 

Er snart tilbage med lidt DIY-projekter!
Heidi

11. jan. 2011

Blå


Af en eller anden grund så har farven blå sneget sig ind i min stue... Ikke så meget, men bare en lille smule, og det passer faktisk rigtig fint sammen med alt det sorte og hvide.





De blå puder er begge fra Day Home, og den blå tallerken med lys og lærkekogler er en gammel morsdags platte.

Det var alt for i dag... Vender tilbage i morgen med mine favoritter - skamler står på programmet, så hvis du vurderer at investere i en skammel eller to så følg med i morgen:)

Heidi

5. jan. 2011

Mere træ...

Jeg skrev tidligere om tendensen til træ i boligindretningen. Det ser man også tydeligt på de her billeder fra Madam Stoltz. Jeg tror næppe jeg vil komme til at integrere panelvægge her hjemme, men jeg synes det ser flot ud på en styling som her. Det fremhæver de rå og enkle produkter på en meget flot måde.

Læg mærke til de seje "locker-skabe" - åhh hvor ville jeg gerne have sådant et... Se mere fra Madam Stoltz her.

Her er influenzaen ved at brede sig i huset, så hvis det pludselig bliver lidt stille her på bloggen, så ved I hvorfor... Ha' en god dag derude!
Heidi

4. jan. 2011

Tæpper - mine favoritter

For et stykke tid siden skrev jeg har jeg manglede et tæppe under vores spisebord. Julemanden kom ikke forbi med et... men det var nu mest fordi jeg ikke kan få besluttet mig for hvilket tæppe jeg vil have... Jeg viser jer i dag mine favoritter blandt de tæpper jeg har fundet i min søgen efter det perfekte tæppet. Jeg skulle gerne haft plads til dem alle sammen under mit spisebord:)

Det første tæppe er et helt enkelt sort og hvidt tæppe med striber i forskellige størrelser - tæppet er fra H Skjalm P og kan købes hos http://www.frøkenolsen.dk/.
Det næste tæppe er fra Hay. Mange kender nok deres runde flerefarvede Pinoccio tæpper, men Hay har også flere flotte tæpper til os som foretrækker et hjem med lidt færre farver, bl.a. andet det her grå tæppe med navnet Peas.
Day har disse lækre tæpper i hamp - endnu en mulighed...
Oprindeligt så var jeg fast besluttet på at plasttæppet Bob fra Pappelina, skulle ligge under vores spisebord, men jeg er blevet usikker igen. Meget praktisk med et plasttæppe, men måske lidt koldt...
Det næste er også et tæppe med sorte og hvide striber - Stockholm Rand fra IKEA.
Jeg er også vild med Niki Jones marokkanske tæppe, men fornuften i mig siger at det nok ikke er så praktisk i et hjem med børn... Men flot er det.
Tæppet Mangas Naturales er også et tæppe som jeg er blevet fuldstændig forelsket i. Tæppet er fra GAN og er designet af Patricia Urquiola. Desværre er det nok lidt i den dyre ende... Men er det ikke fiiiint! Jeg kender ingen forhandlere i Danmark, men det kan fås i denne svenske butik http://www.terrass.se/
Til sidst et kludetæppe - jeg er vild med kludetæpper og faldt for dette i sorte, hvide og grå striber fra My House.

Så må vi se om der ikke snart ligger et tæppe nedenunder mit spisebord... Ikke helt nemt når der er så mange flotte tæpper at vælge imellem, vel:)
Heidi